Referencer

– se alle referencer listet her på siden

Udtalelse fra en tidligere klient

“Jeg brugte noget tid på at lede efter det rigtige tilbud til min datter. Min datter har en sjælden kronisk sygdom og er samtidig teenager. Deri opstod behovet for identitetsdannelse med en accept af sygdommen.

Min datter og jeg valgte sammen Pia ud fra især hendes erfaring først som lærer, siden i PPR og arbejdet med børn med særlige behov. Dertil en tillidsvækkende udstråling.

Det viste sig at være det helt rigtige match. Pia håndterede både mor og datter professionelt på en måde, der straks skabte tillid. Min datter har haft et meget fint og fortroligt rum med Pia, hvori hun er vokset i troen på sin egen formåen. Hun er blevet hjulpet til at sætte ord på svære tanker og følelser og dernæst handle, velovervejet herpå.

Vi ønsker, at behandlingen genoptages hos Pia, hvis behovet opstår på et senere tidspunkt. Og det på trods af en afstand på 1 times kørsel hjemmefra.”

Udtalelse fra en tidligere klient

“At træde ind ved Pia er som at udvide sin inderkreds. Man føler sig straks hjemme – kommer ind og sidder i sofaen, Pia tager plads i stolen og er man heldig kommer Lea (Pias hund) over og siger hej, nupper en godbid før hun igen lægger sig. De dage, hvor man ikke har lyst til at se nogen i øjnene, bliver Lea gerne siddende, mens man fortæller.

Pia lader tiden gå. Ved hvornår stilheden taler, og hvornår hun skal skubbe på. Sporer sig langsomt ind på problemet – opfanger de små nuancer, der gør hun har det store billede. Og selvom hun har travlt, husker hun fra gang til gang, hvem man er som menneske. Hun ser potentialet i en. Når tilliden er opbygget, så “sætter hun ind” med al sin professionalisme. Hvis det ikke var fordi man stolede på hende, ville det måske være barskt. Men ved Pia er det blot givende. Selvværdet stiger, og man er igen klar til at se folk i øjnene.

Tak Pia, fordi du ser mennesket bag smerten, frustrationen og problemet. Fordi du tror på det bedste. Mest af alt tak fordi, du også favner dem, som ikke kommer i din konsultation. Min familie – særligt mine børn – er dig dybt taknemmelig for, at du mest af alt huskede mig på dem og på, at de var vigtigere end alt andet i situationen.

KH Iben – 32 år, mor til 2 små poder og gift. Kom til Pia grundet stress pga. problemer med arbejdsmiljøet og hendes funktioner. “

Udtalelse fra en tidligere klient

“Kære Pia

Jeg startede hos dig, hvor jeg havde den sværeste periode i mit liv med skilsmisse og svær stress og min stammen som var udløst af stress. Jeg har aldrig tidligere været hos psykolog og var noget skeptisk. Men første gang jeg mødte dig, faldt jeg fuldstændig til ro. Du er et indfølende, varmt, lyttende og kærligt menneske, som forstår at byde en velkommen, så man føler sig tilpas med det samme. Samtidig forstår du at bruge de rigtige værktøjer, så man omgående får hjælp og noget at arbejde med. Det er intet mindre end fantastisk! Jeg stammede voldsomt, da jeg mødte dig og det fik vi ikke lige talt om, fordi der var så meget andet, der pressede på. Da der var styr på alt det andet og jeg var klar til at møde verden på ny, ville jeg også gerne høre om du kunne hjælpe mig med min stammen, som du troede altid havde været der. Efter 1 time hos dig og lidt hjemmearbejde, var jeg færdig med at stamme efter et par uger.

Jeg bruger stadig dine teknikker og kan slet ikke undvære nogen af dem.

Jeg kan kun give dig mine varmeste og bedste anbefalinger. Du er et helt fantastisk, dygtigt og hjertevarmt menneske.”

Udtalelse fra en tidligere klient

“Pia Woidemann er en rigtig dygtig psykolog og et fantastisk varmt menneske.
Jeg føler mig altid velkommen og ser frem til mine timer hos hende.
Når jeg kører hjem fra Pia, føler jeg at jeg kan klare hele verden! Hun giver mit selvværd og min selvtillid et boost jeg kan mærke længe efter…

Pia hjalp mig gennem en meget svær tid, lyttede til MIG og stillede de rigtige spørgsmål på den rigtige måde. Hun fik mig til at se tingene fra en ny vinkel. Jeg fik de værktøjer som lige præcis jeg kunne bruge til noget. Hun formåede at give mig ro midt i alt mit kaos og hjalp mig videre.
Hun fik mine øjne op for hvad jeg virkelig brænder for og hvad der betyder noget for mig i mit liv.

Jeg vil til hver en tid anbefale Pia og vil helt sikkert gemme hendes nr, hvis jeg skulle få brug for det igen.”

Udtalelse fra en tidligere klient

“Søren har det godt og har haft det længe. Efter sommerferien er han vokset meget, blevet teenager, men er i meget bedre balance med sig selv. Han og vi bruger stadig de redskaber vi lærte, så teflon dragten er på hver dag. Du var fantastisk til at møde Søren der hvor han var, og du var interesseret og god til at lytte til de ting der rørte sig i ham. Det var en stor hjælp for os alle tre, de samtaler vi havde med dig.”

Udtalelse fra en tidligere klient

Jeg kom i behandling hos Pia via skolesystemet, som 16 årig, efter en grim skilsmisse mellem mine forældre. Som teenager var det svært at opleve skænderier, beskyldninger etc. mellem mine forældre. Pia hjalp mig med at identificere mine følelser, håndtere uroen og gav mig redskaberne til at komme videre. Hun lærte mig at stille spørgsmål ved mine umiddelbare opfattelse af tingene. Pia skabte en fantastisk tillidsfuld atmosfære.

Efter ca. 5 år vendte jeg igen tilbage til Pia, nu i hendes private praksis. Pia er som person tillidsfuld, støttende og varm, hvilket giver det bedste udgangspunkt for samtalerne. Pia er utrolig god til at give redskaber, der hjælper en i hverdagen, ikke kun under samtalerne men også mellem dem og i ens videre liv. Hun hjalp mig med at finde mig selv, sætte mine egne grænser og stille krav til mig selv og mine omgivelser.

Godt 15 år efter mine første samtaler med Pia, søgte jeg igen hendes hjælp. Som de tidligere gange var Pia i stand til, at få mig videre.

Pia er et fantastisk menneske, der rummer sine klienter på en helt utrolig måde. Hendes evne til at lytte er utrolig. Jeg er sikker på at mit liv havde set ganske anderledes ud, hvis ikke jeg havde været så heldig at møde Pia for mange år siden. Jeg er rigtig glad for at jeg kunne genoptage konsultationerne ikke én men hele tre gange. Jeg vil til enhver tid anbefale alle, at søge Pia´s meget kompetente hjælp.

Udtalelse fra en samarbejdspartner

– Jeg har haft den store fornøjelse at samarbejde med Pia. Pia en er yderst kompetent psykolog der i et samarbejde er både åben, ærlig, lyttende og ligefrem.

Man finder som samarbejdspartner hurtigt ud af hvor man har hende, og med hendes åbne og ærlige tilgang, får man hurtigt tillid til hende.

Pia arbejder professionelt på en personlig måde, og jeg oplevede i vores samarbejde en engageret psykolog der ønskede det bedste for de borgere hvis interesser hun varetog, og som samtidig forholdt sig loyalt overfor det rammesæt hun arbejdede under.

Pias ligefremhed bidrog i samarbejdet vi havde, til et godt arbejdsklima og et solidt arbejdsgrundlag. Hendes vilje til at dele viden, erfaringer og information, var til stor gavn for forløbet. Alt i alt, en virkelig positiv oplevelse.

Camilla Magnussen

Pædagogisk konsulent og VISO specialist.

Udtalelse fra en tidligere klient

– Jeg kom ud for en episode på min arbejdsplads, der gjorde, at jeg havde brug for hjælp fra en psykolog. Jeg havde heldigvis en leder og kolleger, der sørgede for, at jeg fik den hjælp. Pia har haft meget stor betydning for mig. Hun lyttede, gav råd, fik mig til at reflektere, skubbede mig blidt videre, havde tid, viste omsorg og indlevelsesevne.

Jeg kan kun varmt anbefale Pia – . Hun hjalp mig, og jeg er dybt taknemmelig.

Udtalelse fra en tidligere klient

– Efter et års samtaler med Pia har jeg det ikke bare bedre, end da jeg begyndte. Jeg er også af den overbevisning, at jeg får stor gavn af forløbet i resten af mit liv, såvel privat som arbejdsmæssigt.

Den største ændring for mig er nok, at hvor jeg før brugte megen energi på at irriteres over omstændigheder, jeg har ringe eller ingen indflydelse på, er jeg nu i stand til at neutralisere mange af livets røde stoplys, som jeg kalder dem. Samtidig har jeg erfaret, at jeg ganske vist ikke kan diktere, om fx en samtale, et møde eller en hel dag forløber godt, men jeg kan påvirke dem i en positiv retning. Mit mantra er, at jeg vil gøre mit til, at en given situation bliver en god oplevelse og/eller får et et godt forløb. En positiv tilgang kan for mig således gøre en stor forskel ift både proces og produkt.

Jeg blev henvist til Pia via mit firmas sundhedsforsikring, fordi jeg primært pga sygdom i nærmeste familie følte mig overbelastet. Hvis jeg ikke var kommet i behandling, havde jeg formentlig måttet sygemelde mig fra mit job som afdelingschef med ansvar for ti medarbejdere og en produktion, der er i gang alle årets dage.

Jeg har undgået sygedage, og jeg har haft en så god oplevelse, at jeg efter udløbet af sundhedsforsikringens behandlingsperiode har besluttet mig for at fortsætte med at komme til løbende serviceeftersyn hos Pia. Jeg kan varmt anbefale hende. Jeg sætter især pris på Pias nærvær, engagement og konstruktive tankegang.

Udtalelse fra en tidligere klient

– Som følge af et dødsfald i nær familie oplevede vi desværre, at vores 7 årige søn fik en form for separationsangst. Forstået på den måde, at når han skulle afleveres i skolen var han rigtig ked af det og frygtede, at der skete os noget i løbet af dagen, så vi ikke sås igen.

Han fungerede som sådan fint i skolen, dog kunne vi mærke på ham, at det tyngede ham meget. Vi så det på nogle uger og forsøgte selv med forskellige værktøjer, som vi havde fundet på nettet. Efter 4 uger uden bedring fik vi kontakt med Pia, og hvilken oplevelse! Allerede efter 1. konsultation hos Pia fik vi nogle simple og rigtig virksomme værktøjer, som gjorde en stor forskel.

Pia er et enormt varmt og kærligt menneske, hun er virkelig professionel og meget dygtig. Hun forstod bare at fange og nå vores søn lige der hvor han var. Hun var så forstående.

Hver gang vi var hos hende fik vi nye værktøjer/små justeringer med hjem, alt sammen har hjulpet til, at vores søn nu er tilbage og er den samme glade og lettede dreng som før dødsfaldet.

Udtalelse fra en tidligere klient

Min overbevisning har altid været, at jeg absolut ikke har brug for at tale med en psykolog, de er mere ”fucked up” i hovederne end os andre.

Men i en alder af 39 og en følelsesmæssig turbulent fortid, måtte jeg for et halvt år siden, sande at jeg havde brug for mere end gode snakke med familie og venner, hvis jeg skulle beholde mit krævende arbejde og ikke miste mig selv i livet, og fortsat være der for mine børn.

Og som den jeg er, undersøgte jeg mulighederne grundigt, på de forskellige psykologers hjemmesider, og blev mere og mere bekymret for, jeg aldrig ville finde den rette professionelle hjælp, indtil Pias hjemmeside dukkede op, og da jeg læste den blev jeg helt varm indeni og tænkte, hvis jeg kan få sådan en ro, bare af at læse om hende, hvordan bliver det så ikke at tale med hende…….

Mit forløb hos Pia har været afsluttet i godt 4 måneder nu og jeg må sande at jeg tog grusomt fejl, jeg HAVDE brug for at snakke med en psykolog, og samtidig havde jeg fuldstændig ret da jeg sagde til mig selv, efter at have læst om Pia ” Jeg tror hun er noget helt specielt ”

Tusind tak Pia for dine fantastiske betragtninger omkring min person, min fortid, mit liv og ikke mindst hvordan jeg kommer videre i fremtiden.

De værktøjer du gav mig, bruger jeg stort set hver dag, tit dukker nogle af dine små sætninger op i baghovedet, og giver mig den indre ro som jeg fik når vi talte sammen.

Du hjalp mig ikke kun i den periode, hvor livet gjorde ondt og havde gjort alt for længe, men har virkelig også hjulpet mig til at komme videre i livet.

Mit liv er fantastisk nu, og jeg har aldrig haft det bedre, mine børn og jeg har altid haft et fantastisk forhold, men jeg kan mærke der er mere overskud til at være der for dem, ligesom der er væsentligt mere overskud til arbejde og hverdagen i det hele taget, jeg ville ønske for alle mennesker, de havde mulighed for at komme forbi dig, for du kan dit kram.

/Driftschef.

Udtalelse fra en tidligere klient

Vi tog kontakt til Pia i en periode i vores liv, hvor vi havde det meget svært. Både hver for sig og som par. Og det har vi aldrig fortrudt. Med det samme vi mødte Pia følte vi os godt tilpasse, afslappede og fyldt med tillid. 

Pia har både evne til og mod til at sige det rigtige, på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt. Pia lytter meget, men er heller ikke bange for at udfordre eller komme med et godt råd. Hver gang har Pias råd vist sig at være rigtig gode! Der er ingen tvivl om, at Pia har en solid faglig bagage, men i konsultationerne oplevede vi det som menneskelig klogskab og intuition. Pias råd, spørgsmål og kvikke slutninger har haft stor betydning for meget afgørende valg i vores liv. Og mange øjeblikke fra konsultationerne står stadig lysende klare.   

Vi er dybt taknemmelige for en meget professionel og personlig hjælp, der har resultatet i, at vi i dag er en harmonisk familie på 3 der snart bliver 4. Derfor tænker vi nu, at vi har været igennem en hård, men nødvendig og udviklende proces, som vi havde brug for hjælp til at komme igennem.  

Vi vil derfor anbefale Pia til alle der har brug for et ”skub i den rigtige retning” i livet.

Udtalelse fra en tidligere klient

Jeg er i gennem et lille års tid blevet superviseret af Pia i forbindelse med mit autorisationsforløb som psykolog. Pia er en person, der er oprigtig interesseret i hele det menneske, hun sidder foran. Hun formår med hendes genuine interesse altid at få én til at føle sig som noget ganske særligt. Hun er nærværende og nysgerrig, og det skinner ud af hende, at hun er fuldstændig forelsket i sit job. Pias engagement og positive livssyn er dejligt smittende.

Som supervisor fokuserer Pia på helheden. Hun er desuden ikke bleg for at give et konkret råd med på vejen, hvilket af og til kan være en befrielse for en nyuddannet psykolog.

Jeg er ikke i tvivl om, at Pia er en fantastisk behandler foruden supervisor.

/Kristina Søe Høyrup, psykolog.

Udtalelse fra en tidligere klient

Pia forstod med det samme mit behov for en dygtig lytter, og stillede indimellem et hjælpende spørgsmål eller kom med en velplaceret coaching kommentar. Jeg var fyldt op med udfordringer fra arbejdsfronten, ægteskabet og økonomien. Jeg stod vel lige der tæt på en alvorlig nedsmeltning, dog stadig med fornemmelsen af at være i kontrol. Problemerne var bare blevet så store, at jeg ikke følte, jeg kunne åbne mig og tale med nogen om dem. De åbenlyse og logiske handlinger, (som f.eks. at holde op med at forsøge at arbejde mig ihjel), kunne jeg selv indse, men de deraf følgende følelser og de familiære knuder hjalp Pia mig med at løse på rekordtid. Pia har fokus på det positive og er løsningsorienteret. Jeg kan give Pia mine varmeste anbefalinger.

Erhvervsleder

Udtalelse fra en tidligere klient

Vi har for 6 mdr siden været hos Pia Woidemann for første gang, og dengang var det en sidste løsning for at redde vores ægteskab gennem 6 år. Umiddelbart synes vi, at det var en dyr løsning, men vi vidste godt, at der ikke var nogen anden udvej – vi var kørt helt ud på hvert sit sidespor, vi skændtes en del og var rigtig godt træt af vores forhold. Valget af Pia er et valg vi aldrig har fortrudt.

Vi var enige om, at hvis vi kørte hjem efter første gang og ikke rigtig fik noget med derfra, så ville vi finde et andet sted. Men vi kørte hjem uden at sige ret meget i bilen, for vi fik en masse nyt med hjem, som skulle bearbejdes og arbejdes videre med – så vi kørte hjem med mange nye værktøjer, og det gjaldt begge parter – vi havde begge fået noget med hjem, så det var utrolig berigende.

Vi har været hos Pia Woidemann med 1 1/2 – 2 måneders mellemrum siden, og hver gang er vi nået lidt længere, men det mest givende er de værktøjer i form af forståelse af den anden, vi får med hjem, for det er mellem besøgende, det rykker mest i vores forhold. Hun formår at få os til at tale sammen, åbne os op og give forståelse for hinanden – også når vi er hjemme, og det er uden tvivl det, som har reddet vores ægteskab. Vi arbejder stadig videre, men vi har det super godt sammen i dag. Vi ved, at vi skal blive sammen, og vi ved også, at vi en gang om året vil tage en tur omkring Pia Woidemann for at pleje vores forhold – for forholdet skal vi passe godt på, for prisen ville have været langt højere (især for børnene), hvis vi var gået fra hinanden.

Udtalelse fra en tidligere klient

Her går det fantastisk. Min mand og jeg er lykkeligere end nogensinde, vi blev boende i huset som vi er ved at bygge ud – vi skal nemlig være forældre til august.

I mit hoved står du som – hvis ikke redningsbåden – så i hvert fald redningskransen. Du var bare den helt rigtige for mig, på det helt rigtige tidspunkt. Din ”du er bare lidt trist – det skal vi nok få gjort godt igen” holdning var afgørende for mine senere valg og for min generelle holdning til psykologer.

En bekendt er netop flyttet fra mand, børn og hus efter en samtale med en psykolog, som afslørede at hun ”jo ikke var rigtig lykkelig”. Havde du behandlet mig sådan, tør jeg ikke tænke på, hvad der var sket.

Du skal have stor ros og anerkendelse for din tilgang til dit fag! Du møder folk i en svær situation, og dine råd bliver taget så nært, at forkerte (om end velmenende råd) ville være ødelæggende for en familie. Du er dygtig til at trække problemerne ned, hvor de hører til, gøre dem håndgribelige og håndterlige.

Min mand og jeg er blevet stor tilhænger af begrebet ”we never fell out of love at the same time” – det er nemlig dét der gør forskellen.

Udtalelse fra en tidligere klient

Når man i en længere periode har haft en bestemt følelse i kroppen, er det ofte svært at slippe af med den eller bearbejde den alene. Jeg kunne på pågældende tidspunkt ikke kende mig selv og følte, jeg var tom, værdiløs og helt forkert. Jeg startede derfor hos Pia, og troede jeg havde en forklaring på, hvordan og hvorfor mine følelser var, som de var – og at det var selvforskyldt! Jo længere ind i samtalerne, Pia og jeg kom, gik det langsomt op for mig, at dette ikke nødvendigvis var tilfældet. Vi har talt om stort og småt, og jeg følte mig tryg og tilpas med det samme. Det bedste råd jeg nogensinde har fået af nogen, var noget Pia sagde til mig en dag; alt kan siges, det handler bare om måden, det siges på. Dette råd har sat sig fast hos mig, og jeg har lært, at jeg IKKE er forkert og er lige så meget værd som andre ogkan/skal/må åbne munden og sige min mening. Det er okay at lave fejl, og jeg er blevet stolt af den person jeg er, for jeg har en enorm styrke og et godt hjerte. Jeg har lært at fralægge mig ansvar, som slet ikke er mit, men som jeg før bare har påtaget mig af dårlig samvittighed. Jeg har fået redskaber til meget svære situationer med min mor, som før har ført til ubehagelige oplevelser, men nu kan holdes på et rolig og fornuftigt plan.

Kort sagt: Pia har hjulpet mig til at give slip og givet mig nogle uundværlige redskaber, jeg kan bruge resten af mit liv. Der har været en suveræn balance af udfordring og støtte fra Pias side, og jeg vil uden et sekunds tvivl komme tilbage til hende, hvis behovet for en dygtig og professionel psykolog skulle opstå.

Udtalelse fra en tidligere klient

Jeg blev sygemeldt fra mit job pga stress og en depression. Vi har en sygeforsikring i mit firma, og jeg blev derfor henvist til en psykolog. Men det gik ikke særlig godt, hvorfor jeg skiftede til en anden efter 3 behandlinger.

Det var mit held, at en anden blev Pia Woidemann. Første behandling varede 2 timer, og disse 2 timer gav mig et helt nyt syn på min verden. Pia forstod virkelig at spørge ind til de ting, der var medvirkende til min depression – aldrig før har jeg oplevet saa stor en forandring. Jeg gik derfra som et helt nyt menneske, og jeg følte mig helt høj. Pludselig kunne jeg se en mening med livet – jeg kunne nyde solskinnet, nyde fuglenes sang og nyde min dejlige kone, datter og barnebarn.

Jeg havde helt glemt, at man kunne have det, som jeg nu havde.

Pia er en helt speciel person: Utrolig forstående og lyttende og kommer med knivskarpe konklusioner, der alle holder vand.

Jeg har anbefalet Pia til alle jeg kender og er utrolig glad for at jeg blev henvist til hende.

Udtalelse fra en tidligere klient

Jeg har oplevet, at Pia altid har haft tid til mig, uanset tid og sted. Det har gjort, at jeg helt automatisk har følt mig, taget godt i mod og velkommen. Jeg har haft/ har en helt særlig tillid til Pia. Hun har set det, jeg havde brug for at tale om, græde over, være vred over, skælde ud over, grine af og glæde mig over.

Både professionelt og personligt, har jeg lært en hel masse om mig selv, jeg ikke før kunne se eller var klar over. Pia har hjulpet mig, til at finde de redskaber der skulle til,  for at jeg  bedre kunne og kan, gribe og mestre hverdage. Både i den givne situation og efterfølgende. Det har gjort, at jeg i dag er mere bevidst om, hvem jeg er og hvad jeg står for, både personligt og professionelt.

Helt generelt har samtalerne hos Pia betydet, at jeg kunne vende til bage til mit arbejde, efter nogle voldsomme og ubehagelige arbejdsrelaterede hændelser.

”Der er aldrig noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet”

Udtalelse fra en tidligere klient

Grundet en voldtægt for 3 år siden, som jeg ikke havde fået arbejdet igennem, røg jeg ned i et sort hul. I 3 år havde jeg hadet julen og nytåret, det skulle bare overstået så alle mine trælse tanker kunne forsvinde igen.

Med hjælp fra min mor fandt jeg frem til Pia gennem forsikringsselskabet. Det er det bedste, der nogensinde er blevet gjort/sket for mig! Da jeg kom til Pia, var det så vigtigt for mig, at jeg én gang for alle fik voldtægten lagt bag mig, så den ikke skulle fylde 1/4 af året.

Pia formåede at lytte, spørge og lede mig igennem oplevelsen og tankerne. Hun var enormt god til at mærke, hvornår vi skulle noget andet og ikke snakke mere om det samme.

Sidste år (2016), var første år i 3 år, hvor jeg har glædet mig til julen og nytåret. Jeg er ved at være hende, som jeg var før voldtægten. Jeg har fået de sidste redskaber til, at kunne leve med at jeg har været udsat for en voldtægt. Pia hjalp mig tilbage, så jeg blev mig selv og kan nyde mit (nye) liv.

Jeg vil anbefale Pia til alle – Jeg ville ikke være her, hvor jeg er i dag uden Pia.
Tusinde tak Pia, du har vendt mit liv til det bedste. Du gav mig virkelig det jeg skulle bruge, for at komme “tilbage” og være den jeg var før voldtægten.

/voldtægtsoffer

Kæmpe knus til dig.

Udtalelse fra en tidligere klient

Kære Pia

Inden jeg opsøgte dig, var jeg meget stresset i kroppen og kunne ikke helt forstå hvorfor jeg havde det sådan igen.
Jeg følte fra starten din hjertevarme og du kunne virkelig sætte dig ind i min situation. Når du har spurgt ind til mine tanker og bekymringer, har det virkelig hjulpet, mig at se tingene fra et andet perspektiv. Sammen har vi fundet ud af, hvad jeg skulle have afsluttet fra min fortid, og jeg kunne slippe en masse ansvar som ubevidst var blevet pålagt mig. Jeg er blevet meget bevidst om hvem jeg er som person, og hvordan jeg skal håndtere de tanker og bekymringer, der fylder meget i mit hoved. Efter hver konsultation har jeg følt, at jeg har fået nye redskaber og en mere accepterende forståelse af hvem jeg er.

Du skal vide, at du har været en kæmpe hjælp, og har hjulpet mig af med min tunge livsrygsæk med sorg og svigt, som var ved at ødelægge alt for mig, både på mit arbejde og i mit privatliv.

Udtalelse fra en tidligere klient

Kære Pia
Tusind tak for hjælpen med at komme gennem en fuldstændig, for mig, uventet skilsmisse.
En god kollega kunne se jeg havde det meget dårligt – hun fik fat iden sundhedsordning, som min arbejdsplads er tilknyttet, og herigennem blev jeg henvist til Pia.
Den første gang jeg kom hos Pia, var jeg meget langt nede i kulkælderen – Pia ville gerne overbevise mig om, at der var lys forenden af tunnelen – jeg havde på det tidspunkt meget svært ved at tro det var rigtigt. Pia er meget dygtig til at lytte. Jeg havde været hos Pia en del gange, før jeg endelig må give Pia ret – der er lys forenden af tunnelen.
Lige nu har jeg det så godt som aldrig før,  den glade pige er tilbage. Tak igen, Pia. det er altid dejligt at komme ud til dig.

Udtalelse fra en tidligere klient

Jeg føler jeg er hel igen, med et par ar mere på sjælen, men de viser mig bare jeg er blevet stærkere. Takket være Pia og de gode samtaler og værktøjer hun har givet mig. Det har virkelig betydet meget at snakke med en der er uden for kriminalforsorgnet, og alligevel ved så meget om det, det har kæmpe betydning. Pia udviste en stor forståelse for den situation jeg var i og jeg følte mig fortrolig med hende fra første møde. Tusind tak.

website af atriumWeb ApS - Online markedsføring

Navigation